Stor tilstrømning til mødet i Thorsø den 10. september!

Der kom mange relevante indvendinger og spørgsmål fra de fremmødte:

  1. Hvordan kan man privatisere en vej, hvor der ligger en stor børnehave og vuggestue?
  2. Hvordan kan man privatisere en vej, som er skolevej/skolesti?
  3. Hvordan kan man privatisere en gade, som hvert døgn benyttes af adskillige store lastbiler, som forsyner forretninger med varer?
  4. Hvordan kan man pludselig privatisere offentlige veje, hvor beboerne i sin tid har købt grunde i tillid til, at kommunen tog sig af den løbende vedligeholdelse?
  5. Hvad vil det koste den enkelte grundejer om året?

Politikerne svarede på spørgsmålene så godt de formåede. Man kunne godt mærke på dem som aftenen skred frem, at det måske ikke var den klogeste beslutning, de havde været med til – især socialdemokraterne Anne Neergaard og Dan Jensen slog sig i tøjret.

Der er jo ikke meget fællesskab i, at kommunen kaster tøjlerne og dermed ansvaret og bøvlet over til de enkelte grundejere.

Det er individualismens sejr over de sociale løsninger, der var vel indarbejdede i den tidligere Hvorslev kommune.

Svend Thestrup havde påtaget sig hvervet som ordstyrer, og det klarede han flot, og ved halvtitiden kunne han runde mødet af med et sidste spørgsmål ang. Tidselbjergvej – foranlediget af, at Charlotte Green foreslog at spærre vejen af og nedgradere den til en cykelsti.

Der blev også talt en hel del cykelsti – foranlediget af de henvendelser, Thorsø Håndværker- og Borgerforening har rette til Favrskov kommune, hvor vi har ønsket en cykelsti fra Thorsø til Sall.

Flere af politikerne vat kommet til erkendelse af, at vejen til Sall er smal, snoet og meget trafikeret og alt for farlig for børn på cykel.

Jørgen Jensen udtrykte sig så bastant, at hvis han så nogen af sine børnebørn på cykel på den vej, så ville der falde brænde ned!

Så var det sagt.

Hans Dahlgaard fik det sidste ord og takkede forsamlingen for det store fremmøde og rettede også en tak til byrådsmedlemmerne, som så velvilligt havde stillet op til mødet.

Ref. ved Hans Dahlgaard den 11. september 2012.

1 thought on “Stor tilstrømning til mødet i Thorsø den 10. september!

  1. Ingvard Nygaard

    Tak for initiativet, Thorsø Håndværker- og Borgerforening!
    Det var et godt møde med oplysende og gode,saglige indlæg – ingen mudderkastning.
    Lad os håbe, politikerne også fik noget med hjem til overvejelse.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *