Så er det Sct. Hans, og i aften er der fest ved Pavillonen:
Det blev en fin Sct. Hans aften.
Der mødte ca 150 Thorsøborgere frem – såvel ung som gammel. De første mødte frem og fik en varm pølse fra grillen – andre kom senere og fik kaffe og kage.
Michael Andersen holdt en god tale, hvor han berømmede det gode samarbejde i Thorsø, som blandt andet var baggrunden for de mange lokale arrangementer i byen, og han appellerede til at slutte op, når der blev kaldt.
Efter talen blev der tændt bål, og det varede ikke længe før der gik ild i heksen, som børnene i Thorsø børnehave havde fremstillet.