Netop i disse dage er vore bude på vej rundt i Thorsø med en sommerhilsen fra Thorsø Håndværker- og Borgerforening.
Vi håber, du vil tage godt imod vores lille hilsen, som vi denne gang har gjort lidt ekstra ud af, så vi fremstår på en præsentabel måde.
Henrik Birk Aaboe har lavet forlægget til denne folder, og selv om han er en travl mand, har han taget denne opgave på sig.
Det siger vi tak for.
Jeres opbakning er hele grundlaget for vores eksistens – også det økonomiske, så vi håber I vil indbetale det beskedne kontingent på 120.- kr. – og gerne lidt til juleudsmykningen også.
Ferien er måske snart forbi, men nyd det gode sommervejr, så længe det varer.
Med venlig hilsen
Hans Dahlgaard