Information om lyskunst ved pavillonen “Engen”.
Nyt om “Ildtræerne” på Kærlighedsstien. Ildtræerne bliver fra midt januar taget ned i en mindre periode. Nu har vi testet konstruktion og teknik og der er stadig nogle detaljer som skal justeres før dette unikke tekniske værk er helt klar til at blive sat på egne ben i Thorsø. Men vi er glade for at de har genereret fint med strøm til de lysende åndedrag her i meget grå og mørke december og januar. Som nogle af jer har set, så er der et svagt led i konstruktionen, som skal forstærkes og der har muligvis været nærkontakt med et par tunge grene. Vi holder jer opdaterede her på siden og snart er de tilbage igen:-) Som mange sikkert har set, var der hen over sommeren rejst et telt over “Engen”. Årsagen var, ar epoxypladen var skæv, og soklen var revnet. Det skulle repareres. Omkring 1. august meldte den tilsynsførende arkitekt, at fejlene skulle være rettet. Det var de imidlertid ikke, – slet ikke. Jeg havde derfor et møde med kunstneren, den tilsynsførende, der er byggefaglig konsulent for Statens Kunstfond, en repræsentant for Favrskov Kommune, firmaet, der har produceret pladen, og firmaet, der har produceret den epoxy, der er blevet støbt af. Der var, som enhver, der kigger på “Engen” også kan se, enighed om, at pladen er skæv og om, at den skal være rettet, inden værket er færdigt. Det arbejde går nu i gang. Dels bliver pladen løbende målt op for at registrere, om materialet fortsat arbejder, dels vil der blive støbt ankre i jorden så man med dem kan trække hjørnerne ned på plads. Når hjørnerne er nede, hvor de skal være, og pladen er faldet helt til ro, bliver der igen lagt epoxy ud på overfladen, der derefter skulle være helt plan og blive ved med at være det. Arbejdet kan ikke forventes færdigt før i forsommeren 2018. Formelt er det Favrskov Kommune, der skal modtage værket, når kunstneren og producenten er klar til at aflevere det. Det er ligeledes Favrskov Kommune, der fremover skal stå for vedligeholdelsen. Favrskov Kommune er derfor lige så interesseret i, at værket bliver gjort ordentlig færdigt, som Thorsø Håndværker- og Borgerforening er det. Vi er ikke direkte “part i sagen”, men borgerforeningens bestyrelse følger sagen tæt. – Indvielse af lyskunsten Det var oprindeligt planen, at de to øvrige værker (ved søen ved Skolegade og langs “Kærlighedsstien”) skulle være på plads til indvielse 1. september. Inden de nye problemer med “Engen” blev opdaget, blev indvielsen flyttet til 6. oktober. Om den dato fortsat holder, er ikke helt klart i øjeblikket. Vi har fra borgerforeningens side tilkendegivet, at vi ikke ønsker en indvielse, før alt er på plads og i orden. Det er imidlertid kommunens afgørelse, hvornår og hvordan værkerne skal indvies. Med venlig hilsen Martin Bjerregaard Jensen formand Thorsø Håndværker- og Borgerforening Så blev ENGEN indviet! Den 1. oktober kl. 12.00 blev første del af lyskunstprojektet i Thorsø indviet. 50 – 60 af byens borgere var kommet ned til Pavillonen for at være med til denne begivenhed. Vejret viste sig fra sin allerflotteste side, så det blev en hel folkefest. Formanden for Thorsø Håndværker- og Borgerforening, Martin Bjerregaard Jensen, bød velkommen til forsamlingen og en særlig velkomst til kunstneren Jette Hye Jin Mortensen, som var kommet til Thorsø for at fortælle om skulpturens tilblivelse. Hans Dahlgaard, som havde været med i hele processen fra de første tanker om lyskunst i Thorsø fremkom i 2012, holdt indvielsestalen, og han gennemgik processen fra det første bestyrelsesmøde i THB i 2012 og frem til i dag, hvor den første trediedel at Lyskunstprojektet står færdigt. Favrskov kommune og Statens Kunstfond har været de store bidragydere, og det er meningen at hele lyskunstprojektet skal indvies i 2017 – året hvor Århus er kulturhovedstad. Efter at forsamlingen havde råbt tre rungende hurra´er, var det Jettes tur til at fortælle om processen med at lave denne skulptur. De indstøbte planter er plukket i engen ved søen, tørret og senere indstøbt i epoxy. Denne del af arbejdet er foregået på Samsø, og da skulpturen er 10 meter lang og selve bænken vejer 1,5 t, måtte der tre lastvogne til for at få skulpturen til Thorsø og få den anbragt på den endelige plads. Efter Jette havde fortalt om ENGEN, var der vand og øl til alle, og folk blev hængende og småsnakkede og man kunne også få uddybende forklaringer fra Jette om processen. Herunder vises nogle billeder fra dagens begivenhed:
Lyskunst i Thorsø Den 14. juni kl. 16 vil Jette Hye Jin Mortensen sammen med naturvejlederen fra Favrskov kommune føre jer på en tur rundt i Thorsø for at samle planter til kunstværket ved Pavillonen. Mød op ved søen kl. 16.00. For hele familien. Så er spændingen udløst. Det bliver kunstneren Jette Hye Jin Mortensen, der blev valgt til at udføre lyskunst i Thorsø i den kommende tid. Der kom så mange mennesker den 9. marts, at Pavillonen var næsten fyldt op, og af de 113 afgivne stemmer valgte de fleste altså, at det skal være Jettes projekt, der skal føres ud i livet. Se Jette på billederne herunder.
-
Kunstnere på rundvisning i Thorsø
-
Kunstrene Jette Hye Jin Mortensen og Jakob Sikker Remin
-
På rundvisning i Thorsø
-
Kunstnere på rundvisning i Thorsø
Forløb
- Statens Kunstfond modtog hele 53 ansøgninger fra kunstnere, der ønskede at løfte opgaven
- Tre kunstnere blev valgt ud til at lave et skitseforslag til projektet
- De tre kunstnere skal 9. marts 2016 præsentere deres oplæg i Thorsø Pavillonen, hvor det ved afstemning afgøres hvilket kunstværk, der skal pryde byen
De tre kunstnere
Kunstprojektets styregruppe har valgt følgende tre kunstnere, som præsenterer deres projekt i Thorsø Pavillonen:
- Jette Hye Jin Mortensen: Blev bl.a. udpeget på baggrund af sine installationer i stor skala, hvor lyset bliver brugt som et rumskabende element i samspil med andre medier
- Ricardo Gomes i samarbejde med Erwin Redl: Kunstnerparret forener en billedkunstnerisk erfaring med lyskunst med de mere tekniske og praktiske erfaringer med kunstopgaver i det offentlige rum
- Jacob Sikker Remin: Kobler lys og digitale medier på en måde, der aktiverer og udforsker det interaktive aspekt af lyskunsten
Kom og afgiv din stemme!
- Tid: 9. marts 2016 klokken 19.00-21.00
- Sted: Thorsø Pavillon. Jernbanegade 29, 8881 Thorsø
- Kurt Andreassen, formand for Favrskov Kommunes Teknik- og miljøudvalg, byder velkommen
- Præsentation ved kunstnerne
- Publikum cirkulerer, betragter og bedømmer kunstnernes oplæg og afgiver deres stemme
- Offentliggørelse af vinder
Så er der godt nyt om “Lyskunst-projektet” i Thorsø. I aftes havde vi besøg af de tre kunstnere, som var udpeget til at lave et skitseforslag til udsmykning af Thorsø med lyskunst. Ricardo Gomez, Jacob Sikker Remin og Jette Hye Jin Mortensen fremlagde efter tur deres forslag ved hjælp af den nye projektor og storskærm, som Pavillonen for nylig har anskaffet. Det var tre fornemme præsentationer og bud på, hvad der bliver lagt frem ved borgermødet først i det nye år. De tre kunstnere kommer til et arrangement i Pavillonen og præsenterer deres forslag. Så er det meningen, at de fremmødte kan vurdere forslagene, og til sidst bliver der så en regulær afstemning om, hvilken kunstner, der skal arbejde videre og i løbet af 2016 realisere sit projekt. Så glæd jer. Thorsø vil komme på alles læber!
Thorsø: Tre lyskunstnere er nu valgt
-
På rundvisning i Thorsø
-
Kunstrene Jette Hye Jin Mortensen og Jakob Sikker Remin
-
Kunstnere på rundvisning i Thorsø
-
På rundvisning i Thorsø
-
Kunstrene Jette Hye Jin Mortensen og Jakob Sikker Remin
De udvalgte kunstnere
Kunstprojektets styregruppe har valgt tre kunstnere til at udarbejde et skitseforslag:
- Jette Hye Jin Mortensen
- Ricardo Gomes i samarbejde med Erwin Redl
- Jacob Sikker Remin
Jette Hye Jin Mortensen blev bl.a. udpeget på baggrund af sine installationer i stor skala, hvor lyset bliver brugt som et rumskabende element i samspil med andre medier. Ricard Gomes i samarbejde med Erwin Redl blev udpeget på grund af Erwin Redls erfaringer med internationale lyskunstprojekter og Ricardo Gomes’ erfaringer bl.a. med en installation til Sculpture by the Sea. Samarbejdet mellem disse to forener en billedkunstnerisk erfaring med lyskunst med de mere tekniske og praktiske erfaringer med kunstopgaver i det offentlige rum. Jacob Sikker Remin blev udpeget på baggrund af sine tanker om at udfolde et kunstprojekt, hvor lys og digitale medier bliver koblet på en måde, der aktiverer og udforsker det interaktive aspekt af lyskunsten. Katja Bjørn, medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, fortæller: – Vi havde en livlig diskussion i styregruppen, før vi fandt frem til de helt rigtige kunstnere og den rigtige sammensætning mellem dem. Det, vi lagde vægt på, var, at der blev inviteret tre forskellige kunstneriske praksisser, hvor kunstnerne kommer med meget forskellige erfaringer, men hvor vi også ser, at der er et potentiale for at kunstopgaven kan vise nye veje for lyskunsten, som kunstnerisk felt. I december 2015 bliver den endelige vinder af skitsekonkurrencen fundet, og det færdige værk forventes klar i efteråret 2016.
Yderligere information:
Kurt Andreassen, Formand for Teknik- og Miljøudvalget: 23 71 25 39 Henrik H. K. Jensen, Leder af planafdelingen: 89 64 51 29 Peter Studstrup, Kultur- og fritidskonsulent: 89 64 41 20
Lyskunst i Thorsø: Jagten på en kunstner er sat ind
Yderligere information
Kurt Andreassen, Formand for Teknik- og Miljøudvalget: 23 71 25 39 Henrik H. K. Jensen, Leder af planafdelingen: 89 64 51 29 Peter Studstrup, Kultur- og fritidskonsulent: 89 64 41 20
Statens Kunstfond støtter projekt i Thorsø
For yderligere information
Kurt Andreassen, formand for teknik- og miljøudvalget: 23 71 25 39 Helle Jakobsen, chef for Plan og Byg: 29 40 51 22 Ulla Egeberg, chef for Kultur og Fritid: 28 10 13 69