Nu er Thorsø også med på noderne!
Ordinær generalforsamling
tirsdag den 10. marts 2014 kl. 19.30
i Tungelund Aktivitetscenter
DAGSORDEN:
- Valg af dirigent
Valgt blev Ingvard Nygaard, Thorsø, og han bekræftede, at generalforsamlingen var lovlig jfr. vedtægterne, og der var mødt 20 medlemmer ud over bestyrelsen. Dirigenten ledede mødet på fortrinlig vis.
- Formandens beretning, herunder overrækkelse af THORSØ-ROSEN
Formanden aflagde en fyldig beretning for årets aktiviteter. (Se beretningen andetsteds.)
- Fremlæggelse af regnskab ved kassereren.
Anette Poulsen Hvam fremlagde det reviderede regnskab, som viste indtægter for 72248.- kr. – og årets resultat viste et driftsunderskud på 18938,81 kr. Det store underskud er forklaret ved 15000 kr. til Infostanderen, ca. 10000 kr. til ny juletræskæde og ca. 5000 kr. til vedligeholdelse af legepladsen ved Pavillonen.Regnskabet blev godkendt.
- Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent 150 kr. pr. husstand + 50 kr. til julebelysning.
julebelysningen
Det blev vedtaget uden protester.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
På valg er:
Bestyrelsesmedlemmer:
Anette P. Hvam, Gitte Foldager og Johnny Hansen. Alle tre blev genvalgt.
Suppleanterne: Her blev nyvalgt Mette Sørensen.
- Valg af revisorer
Her blev nyvalgt Jette Knudsen og Ingvard Nygaard
- Indkomne forslag
Der var ingen forslag indkommet.
- Eventuelt
Under punktet evt. blev Thorsø Rosen uddelt til Klippoteket ved Helle Stephansen
Efter generalforsamlingen var der dialogmøde mellem Kurt Andreassen og forsamlingen. Dan Jensen havde meldt forfald. Kurt orienterede om cykelstien mellem Thorsø og Sall. Maskinerne går i gang i den allernærmeste fremtid. Ejendommen på Sallvej, som nærmest ligger på landevejen er købt til nedrivning, og her er det planen, at der skal etableres en rasteplads. Cykelstien får LED-lys i belægningen, så det bliver en luksuscykelsti i overensstemmelse med de krav, staten har for at yde 40% tilskud til projektet.
Hans Dahlgaard redegjorde for projekt ”Lyskunst i Thorsø”.
Ud over de midler, som Favrskov kommune har ydet til projektet – i alt 400.000 kr. – har Statens Kunstfond efter ansøgning ydet et tilskud på 750.000.- kr., så nu går projekteringen i gang. Der skal udpeges en kunstner, som skal komme med ideer til, hvor Lysprojektet skal placeres i byen og i hvilken udformning.
Der bliver etableret en styregruppe med 1 repræsentant fra Thorsø Håndværker- og Borgerforening, 2 eller 3 fra Favrskov kommune og to fra Statens Kunstfond, og de mødes første gang den 22. april.
I ansøgningen til Statens Kunstfond har vi peget på følgende placeringer: Krohaven på Jernbanegade, legepladsen ved Pavillonen, Kærlighedsstien og søen ved Skolegade.
Kurt Andreassen omtalte også forslaget til Helhedsplan for Tungelundområdet, som nu er færdiggjort fra forvaltningen og bliver sendt i høring, før det endeligt behandles af Byrådet.
Serveringen ved generalforsamlingen var en debut for det sunde koncept, der fremover bliver tilbudt i Cafe´ TAC(Cafeteriet i Tungelund Aktivitetscenter).
Alt i alt et rigtig godt arrangement.
Referat v/Hans Dahlgaard den 11. marts 2015
Så er generalforsamlingen vel overstået, og nedenfor kan I klikke jer ind på referatet af generalforsamlingen. De femmødte fik serveret mad fra Jettes nye, sunde koncept. Alt i alt en vellykket aften!
Generalforsamling den 10. marts kl. 19.30 i Café TAC
Program:
1. Ordinær generalforsamling Se dagsorden længere nede på siden
2. Uddeling af Thorsø-rosen
3. Møde med vore lokale politikere Kurt Andreassen og Dan Jensen
Generalforsamling i Cafe Tac´den 10. marts
Ved generalforsamlingen bliver der aflagt beretning for aktiviteterne i året, der er gået.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab ved kassereren
4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent 150.- kr.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
På valg er Anette Hvam, Gitte Foldager og Johnny Hansen. De er villige til genvalg
6. Valg af revisorer. Nyvalg
7. Indkomne forslag.
8. Evt. Herunder uddeles Thorsø-rosen.
Endvidere uddeler vi Thorsø-rosen til den Thorsøborger, bestyrelsen har valgt blandt de indstillede kandidater. Sidste års modtager var forhenværende forvaltningschef Ingvard Nygaard, som modtog rosen for sit 40 år lange virke til gavn for Thorsø og omegn. På billedet herunder ses sidste års prismodtager, der får overrakt et diplom af forrige års prismodtager, Jørgen Jensen.
Det er 15. gang, Thorsø Håndværker- og Borgerforening uddeler Thorsø-rosen, og når man kigger tilbage på listen, finder man de prismodtagere, som har sat deres præg på udviklingen i Thorsø gennem de seneste mange år.