Store Oprydningsdag i Thorsø den 15. april

  

Oprydning i Thorsø den 15. april!

 

Vi har de senere år haft held med at lokke en god flok Thorsø-borgere ud for at lave forårsoprydning på veje, stier og rabatter i Thorsø.

 

Sidste år var der ca. 40 friske borgere – små, store og ældre, som tog imod invitationen til at være med.

 

Vi starter kl. 10.00 med at drikke en kop kaffe/the med rundstykker i Cafe´ TAC i Tungelundhallen, og efter kaffen får de fremmødte anvist en rute i byen – og udstyret med en sæk og evt. en gribetang går så de næste par timer med at rense ud i byen, så der er rent og pænt til forårets fester, bl.a. konfirmation og Egnsfest.

 

Foreningen har i år anskaffet 10 splinternye gribetænger, så man ikke behøver at bukke sig efter hvert stykke affald. Endvidere kan man bedre nå ind i stikkende buskadser efter affald.

 

Vi håber, at rigtig mange også i år vil tage imod udfordringen og bruge et par timer på at rydde op i byen.

 

En` ting er sikker:” Det er ikke dem fra Hammel, der har smidt affaldet på Thorsøs gader og veje!”

 

Vel mødt den 15. april!                  Klik her og læs mere:  Opslag til butikker 2012

 

Thorsø Håndværker- og Borgerforening!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *